Sneglefælder
Sneglefælder
Sneglefælder er en god måde at fjerne snegle på. Den er forholdsvis effektiv og kræver kun begrænset indsats.
Opbygning
En sneglefælde er en lille beholder, som graves ned et sted, hvor der findes mange snegle. Sneglefælden er designet således, at sneglene kan komme ned i den, men ikke op af den igen. Fælden kan med fordelen graves ned, så den stikker et par centimeter over jordkanten. Det er en forhindring, som sneglene sagtens kan forcere, men det vil forhindre, at andre af havens dyr falder i fælden.
Du kan bygge sneglefælderne selv eller købe dem færdige.
Madding
I bunden af sneglefælden lægges noget stærkt lugtende, som vil tiltrække sneglene. De fleste bruger en sjat øl, men man kan også bruge sur mælk.
Når sneglene er på jagt efter mad, vil de blive tiltrukket af maddingen fra fælden og falde ned i den. Uden mulighed for at komme op vil de enten dø i fælden eller blive der, til fælden bliver tømt.
Tømning
Fælden skal tømmes efter behov. Hyppigheden afhænger af, hvor mange snegle der går i den. Hvis der er levende snegle i fælden, når du tømmer den, skal de slås ihjel. Det kan gøres ved at overhælde dem med kogende vand eller ved at klippe dem over.
De døde snegle kan bruges som madding i fælden. Er der flere døde snegle, end du kan bruge som madding, bør de grave dem ned eller bortskaffe dem, så du ikke lokker sneglene andre steder hen end i fælden.
Bivirkninger
Selvom du lader fælden stikke et par centimer over jordoverfladen, kan det ikke undgås, at der også får andre dyr end snegle i fælderne.
Sneglefælder,