Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/sneglekamp.dk/public_html/wp-content/themes/suffusion/functions/media.php on line 666
Beskyt dine planter mod dræbersnegle

Beskyt dine planter mod dræbersnegle

 

Hvis du kan holde dræbersneglene væk fra dine planter, behøver du ikke bekymre dig så meget om, hvordan du bekæmper sneglene. Kan de ikke komme til dine planter, kan de ikke gøre skade på dem.

Der findes flere forskellige måder at beskytte områder af haven mod dræbersnegle. Fælles for dem alle er dog, at de er bedst,  hvis der kun skal beskyttes et begrænset areal. Hvis du vil bygge en sneglemur hele vejen omkring din have, bliver det nok både dyrt og tidskrævende.

Brandbælte

Snegle har det dårligt med at gå på tør jord eller sand. Hvis du sørger for at have rigeligt bar jord mellem dine planter, forhindrer du på den måde dræbersneglene i at sprede sig fra den ene plante til den anden.

Selvom fremgangsmåden lyder simpel, har den mange ulemper. For det første skal du være meget pertentlig med at få luget dine brandbælter. Hvis der gror ukrudt i dem, kan sneglene sagtens passere dem uden problemer ved blot at krævle ad ukrudtet.

Brandbælterne virker også kun, hvis jorden er tør. Det vil sige, at de ikke fungerer, hvis det har regnet meget i en periode. Hvis du vander haven, skal du også være opmærksom på kun at vande planterne. Det er altså slut med bare at sætte den store havevander til.

Brandbælterne er i øvrigt ikke kun til gene for dræbersneglene. De gør også livet svært for nogle af dræbersneglenes naturlige fjender – for eksempel pindsvin og tudser.

Sneglehegn

Et sneglehegn er et lodret kantet hegn, som sneglene ikke kan komme over. Det sættes rundt om det bed, du gerne vil beskytte mod snegle.

Du kan købe færdiglavet sneglehegn eller lave det selv.

Hvis du vil lave det selv, skal du bruge nogle tynde metalplader, der bukkes i en vinkel på cirka 50 grader. På den måde, får du lavet et lille tag på hegnet. Dette skal være cirka 6 centimeter langt. Ideen er, at sneglene ikke kan passere taget, fordi de ikke kan krumme sig over det uden at miste fæstet og falde ned.

I alt skal hegnet være cirka tredive centimeter højt, hvoraf de ti skal graves ned, så det står fast.

Det er vigtigt, at du løbende holder øje med, at der ikke vokser græs eller andre planter op over hegnet, så sneglene kan bruge de planter som stiger til at forcere sneglehegnet.

Mos

Mos-metoden til forebyggelse af dræbersnegle baserer sig på det faktum, at dræbersneglene ikke kan forcere store tørre områder. Derfor går metoden i al sin enkelthed ud på at lave bræmmer af tørt mos omkring de dele af haven, man vil beskytte mod dræbersnegle.

De fleste græsplaner kan levere rigeligt tørt mos til at dække behovet i resten af haven, så på samme tid får man sin plæne forskønnet og bedene beskyttet mod dræbersnegle.

Du skal bruge et cirka 10-15 centimeter tykt lag af mos, når du starter. Det vil med tiden sætte sig, så det bliver 3-5 centimeter højt. Mosset formulder naturligvis, så det holder ikke evigt, men afhængig af vejr og forholdene i haven, kan det holde i et til to år.

Kobberhegn

Et særligt sneglehegn kan laves af kobber. Her behøver du ikke at lave vinkler og tag, for kobberet har en elektrisk ladning, som – selvom den er svag – af sneglene opfattes som et decideret elhegn, som de bestemt ikke har lyst til at kravle på.

Kobber er et ret dyrt materiale, så det er en bekostelig affære at bygge kobberhegn, men hvis du har enkelte plater, du gerne vil beskytte, så er det en simpel måde at gøre det på.

Kompostbunken

Kompostbunken er miljøvenlig og producere god muld – og så er den et paradis for dræbersnegle. I en typisk kompostbunke er der dejligt lunt og fugtigt, og der er masser af mad til at horder af dræbersnegle, og derfor bliver den ofte deres foretrukne ynglested.

Det bedste er derfor at have en lukke kompostbeholder i stedet for en åben bunke. Du kan også vælge at sikre din kompost med et sneglehegn – men vær sikker på, at der ikke allerede er dræbersnegle i komposten, før du sætter hegnet op.

Nye planter

Du er altid i fare for at få dræbersnegle, når du modtager nye planter udefra. Det er lige meget, om du får planterne direkte fra en anden haveejer eller fra en planteskole.

Jorden bør altid undersøges for eventuelle snegle (også små snegle) og snegleæg. For at være på den sikre side, kan den eksisterende jord vaskes forsigtigt at plantens rødder

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.9/10 (10 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +4 (from 10 votes)
Beskyt dine planter mod dræbersnegle, 6.9 out of 10 based on 10 ratings

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)