Alternative metoder til bekæmpelse af dræbersnegle

Der findes mange råd om, hvordan man kan bekæmpe dræbersnegle. Mange af rådene har ikke dokumenteret virkning. Dem kigger vi på her.

Nematoder

Nematoder er små rundorme, der blot er ½ mm lange. Ormene invaderer sneglene, og inde i sneglene udskiller de bakterierer og begynder at formere sig.

En inficeret snegl stopper med at spise efter 4-5 dage. Den vil herefter søge til sit gemmested, hvor den vil dø efter en til tre uger.

Nematoders virkning på agersnegle og netsnegle er veldokumenteret, men de synes ikke at have den store virkning på dræbersnegle. Der kan dog være en vis virkning på de helt små, nyklækkede dræbersnegle.

Salt

Dræbersnegle – og andre snegle – udtørrer hurtigt, hvis de udsættes for salt. Derfor kan områder af have inddæmmes ved at lægge saltbrammer omkring.

Selvom det virker, har sneglebekæmpelse med salt mange ulemper. Den primære er, at jorden og andre planter også tager skade af at blive udsat for så koncentrerede saltmængder. Desuden bliver saltet udvandet, når det er fugtigt eller regner, så der skal bruges meget salt, for at holde saltbrammen intakt.

Metaldehyd

Sneglegiften metaldehyd har meget lille virkning mod dræbersnegle. Til gengæld er den giftig mod så meget andet. 40 gram af giften dødeligt for små hunde og sågar spædbørn. I mindre mængder er midlet dødeligt for fugle, små pattedyr og fisk. Midlet slår også pindsvin – som ellers er blandt dræbersneglens naturlige fjender – ihjel.

Pindsvin, som spiser dræbersnegle, der er dræbt med metaldehyd, dør også af det, så metaldehyd kan på ingen måde anbefales.