Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/sneglekamp.dk/public_html/wp-content/themes/suffusion/functions/media.php on line 666
Sneglegift til bekæmpelse af dræbersnegle

Sneglegift

 

Kan du ikke overskue at bekæmpe dræbersneglene manuelt, kan du benytte sneglegift. Det er dyrt, men effektivt.

Et middel – mange navne

Der findes kun ét middel, der er godkendt til sneglebekæmpelse i Danmark. Det er ferrifosfat, som sælges under forskellige navne som Sneglestop og Ferramol.

Ferrifosfat er en blanding af jernfosfat, som ødelægger sneglenes fordøjelse, når de indtager det. Det betyder, at sneglene efter et par døgn holder op med at spise, og efterfølgende dør. Sneglene vil typisk trække sig tilbage til deres skjulested, før de dør, og man vil derfor typisk ikke se døde snegle, når man bruger ferrifosfat.

Økologisk

Ferrifosfat er biologisk nedbrydeligt og har ingen skadevirkning på planter eller drikkevand. Det et kun skadeligt for snegle uden hus (nøgne snegle). Der er altså ingen risiko ved at andre af havens dyr eller kæledyr har adgang til giften.

Hvis man har mange mus i haven, skal man være opmærksom på, at musene er vilde med ferrifosfat. De tager ikke skade af det, men samler det gerne til deres forråd. Da giften er forholdsvis dyr, kan man i de tilfælde lægge den steder, hvor musene ikke kan komme til.

Ferrifosfat er også godkendt til brug i økologiske landbrug.

Tiltrækker sneglene

Ferrifosfat udsender en lugt, som tiltrækker sneglene. Derfor behøver du ikke give det over hele haven, men det kan med fordel gives på steder, hvor du ser mange snegle.

Hvis du giver det langs havens grænser, skal du være opmærksom på, at der er en vis sandsynlighed for, at du tiltrækker snegle fra nabohaven.

Holdbarhed

Sneglegiften har lang holdbarhed, men lugten aftager, så den vil med tiden blive dårligere til at tiltrække sneglene. Den optimale bekæmpelse opnås ved at bruge giften umiddelbart før sneglene bliver aktive om aftenen.

Da ferrifosfat er lavet af tørstof, bliver det opløst af vand. Hvis det regner kraftigt eller vedvarende, vil sneglegiften bliver udvasket. Vil man benytte giften i perioder med megen regn, kan man med fordel lægge den steder, hvor det ikke regner, eller bygge små overdækkede fælder til sneglene og lægge giften der.

Indkøb

Det er dyrt at købe sneglegift, men det kan ofte betale sig at købe det online, eksempelvis på Plantetorvet.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.1/10 (33 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: -6 (from 16 votes)
Sneglegift, 5.1 out of 10 based on 33 ratings

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)