Om dræbersnegle

En dræbersnegl er også kendt som en iberisk skovsnegl eller spansk skovsnegl. På latin bærer den navnet Arion lusitanicus og betegnes i Danmark som et skadedyr. Faktisk stammer dræbersneglene i Danmark ikke fra den iberiske halvø, men menes at have parret sig med lokale arter, hvilket har skabt en snegl som er mere modstandsdygtig overfor kulde. Eftersom man ikke ved præcis hvorfra dræbersneglen stammer, kender man ikke dens oprindelige fjender.

Fjender i Danmark

Den ibiriske skovsnegl har ikke mange naturlige fjender i Danmark. Grunden til dette er med stor sandsynlighed, at den producerer meget slim og derfor ikke er det mest tillokkende at spise. Dog kan både pindsvin og grævlinger tage sneglene. De små snegle spises især af tudser, frøer og firben samt sandsynligvis igler, spidsmus, drosler, stære, råger og måger. Æggene spises af løbebiller, helt små snegle, og rovsneglene kælderglanssnegl og stor glanssnegl.

Dræbersneglen blev første gang observeret i Danmark i 1991, men masseforekomster blev først opdaget i 1997 på Bornholm og i Sønderjylland.

Ligheder

Den ibiriske skovsnegl kan forveksles med sort skovsnegl, kældersnegl og rød skovsnegl. Dræbersneglen er imidlertid slankere end sine artsfæller og kan nå en længde på op til 15 cm. Oftest er den dog under 10 cm. Farven spænder fra orange til mørkebrun, næsten sort, men oftest har den rød-brune nuancer. I Danmark er ligeledes fundet hvide og delvist hvide eksemplarer.

Grunden til at den bliver kaldt en dræbersnegl e, at den spise svage eller døde artsfæller, og der vil oftest ikke gå lang tid før flere andre dræbersnegle vil komme og spise den døde.

Formering

Dræbersneglen er hermafrodit, hvilket gør at den enkelte snegl både har han- og hunkønsorganer og derfor kan to snegle i parring begge overføre sædceller til hinanden. En skovsnegl kan lægge mere op til 400 æg på en sæson. Æggene er cirka 4 mm i diameter og er runde eller ovale. Æggene er blanke eller skinnede i starten, ikke kridhvide men mælkehvide eller har en orangefarvet overflade. Efter et par dage får æggene en mere mat overflade. De lægges ofte i kuld af 20-30 æg på skyggefulde steder under planter, blade, sten eller fliser samt i hulrum i jorden. Når æggene klækkes efter 3,5-5 uger er snegleungerne cirka 1 cm store. Når sneglene er 4-5 uger gamle er de kønsmodne.

Selvom en dræbersnegl kan lægge 400 æg på en sæson er dødeligheden blandt æg og snegle høj. Dette gælder især ved længerevarende tørkeperioder. Hen på efteråret dør de voksne snegle, og ungerne graver sig ned for at overvintre.

Mange vil synes det er nemmest at indsamle æggene i stedet for de levende snegle. Æggene kan knuses eller overhældes med rigeligt vand og efterfølgende puttes i en tætsluttende plastikpose og smides i skraldespanden.

Føde

Dræbersneglene er stort set altædende, men går især efter bløde plantedele samt ådsler og ekskrementer. De tiltrækkes af stærkt lugtende materialer, hvorfor især tagetes og krydderurter ofte bliver fortæret. Meget tyder på at dræbersneglene går efter de mest nærringsrige planter på ethvert givet tidspunkt.