Leopardsnegle

 

Leopardsneglen er et rovdyr, som spiser andre snegle og deres æg – og kun ganske få planter. Derfor er den god til naturligt at bekæmpe dræbersnegle.

Leopardsnegl (Limax maximus)

Leopardsneglen – med det latinske navn Limax Maximus – kaldes også en plettet gråsnegl eller en pantersnegl. Den kan kendes på sit særprægede mønster på ryggen, og så er den meget slankere end dræbersneglen. Som regel er den også længere – en leopardsnegl kan blive helt op til tyve centimeter lang.

 

Rovdyr

Leopardsneglen er et rovdyr, og da den samtidig er en af de hurtigste snegl, kan den indhente andre snegle og spise dem. Udover levende snegle spiser leopardsneglen også æg fra andre snegle.

Leopardsneglen har sit eget territorium, som den holder fri for andre snegle – også leopardsnegle. Derfor kan det være svært at øge bestanden af sneglene.

Laver få skader

Nu er der jo ikke meget ved at erstatte en snegleplage med en anden, men leopardsneglen laver faktisk meget lidt skade. Den spiser kun få planter, og ofte foretrækker den planter og frugter, som allerede er gået i forrådnelse. Den afsætter også mindre slim end dræbersneglen.

Når leopardsneglen formerer sig sker det i et langsommere tempo end dræbersneglen, så du risikerer ikke, at haven pludselig er oversvømmet af leopardsnegle.

Leopardsneglen findes naturligt i de fleste haver. Hvis du ikke ser den så tit, kan det skyldes, at den er et natdyr. Om dagen skjuler den sig på fugtige steder, under blade eller sten.

Ingen mirakelkur

[suffusion-widgets id=’1′]

Selvom leopardsneglen bekæmper dræbersneglene i sit territorium, kan den ikke klare det alene, hvis der allerede er en stor dræbersneglebestand i haven. Dræbersneglene vil simpelthen formere sig for hurtigt til, at leopardsneglen kan nå at fange og æde dem alle.

Da leopardsneglen heller ikke tolererer artsfæller i sit område, er det svært at øge bestanden.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.1/10 (46 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +24 (from 32 votes)
Leopardsnegle, 8.1 out of 10 based on 46 ratings